Duften af granskov er godt for dit immunforsvar

Elsker du lige som jeg duften af granskov… så bliver du helt sikkert begejstret for at læse det her – det er faktisk rigtig godt for vores helbred at opholde os i nåleskove.

Træer som fyr, gran og cypress afgiver æteriske olier som har en god indvirkning på vores immunforsvar, de har nemlig vist sig at øge antallet af de naturlige ‘killer’ celler som bekæmper virus og inflammation, og så er de æteriske olier også effektive til at nedbringe stresshormonet i kroppen. Det er lidt sjovt at tænke på, men træerne afgiver faktisk de her dufte som forsvar mod insekter, svampe og bakterier.

Det er bevist at duften af nåletræer kan være med til at;

  • Sænke blotrykket og pulsen
  • Nedbringe stresshormonet i kroppen
  • Styrke immunforsvaret
  • Øge mængden af de proteiner, der modarbejder kræft
  • Forbedre din søvn
  • Mindske angst, vrede og forvirring
  • Skabe godt humør
  • Aktivere det nervesystem som står for hvile og genopbygning

Træerne afgiver den største mængde æteriske olier om sommeren når temperaturen nærmer sig de 30 grader, det er også her vi er mest plaget af myg, så trænger du til en pause fra de små bæster kan en tur ud i skoven bland nåletræerne være det der skal til, duften fra træerne er med til at holde myg på afstand.

Egentlig behøver man ikke at opholde sig i skoven ved træerne, man kan også få en effekt ved blot at forstøve de æteriske olier fra træerne ud i det rum man opholder sig i. Men det er gratis at gå en tur i skoven, her kan du også få tanket op på D-vitamin og så er der også langt flere fordele ved at opholde sig i skoven.

I Japan har man undersøgt dødeligheden af forskellige kræftformer, og man fandt ud af at dem som lever i områder med mange træer har lavere dødelighed end de der bor i områder med kun lidt træer. I London har man fundet ud af, at der bliver udskrevet flere antidepressive midler i de områder hvor der er færrest træer. Der er ikke lavet tilsvarende undersøgelser i Danmark, men det er påvist at der er forskel på menneskers mentale helbred afhængig af om du bor på landet eller i byen, og hvor langt der er fra dit hjem til grønne områder som parker og skove.   

Det er påvist at ophold i skoven har flere gavnlige effekter som at;

  • Sænke blodsukkeret
  • Forbedre koncentrationsevnen og hukommelsen
  • Lette depression
  • Gavne hjerte-kar-systemet og stofskiftet
  • Øge smertetærsklen
  • Give mere energi
  • Hjælpe med vægttab

Forskning viser at to timer i skoven gør en markant forskel, og at effekterne kan var op til flere uger efter opholdet i skoven. Du kan med fordel bruge et par timer i skoven, selvom du oftest begynder at mærke en effekt efter ca. 20 min, og tag gerne en tur i skoven mindst hver 4 uge året rundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *