Brug for en pause? Lig i skovbunden og kig op i trækronerne…

Brug for en pause? Lig i skovbunden og kig op i trækronerne…

Du husker måske, at jeg for lidt tid siden lagde en video op, hvor jeg lå i skovbunden og kiggede op i trækronerne. Det er ikke første gang jeg har gjort det, og det bliver bestemt heller ikke den sidste. Det er en oplevelse som er svær at beskrive med ord, men nu prøver jeg alligevel. De grønne blade/nåle op mod den blå himmel giver et helt specielt udtryk. Træets mønstre træder frem på en hel anden måde, og man føler nærmest at man ligger og kigger på et loftsmaleri med uendelig mange detaljer. At det har vist sig at naturens mønstre faktisk beroliger os giver god mening (mere om det i et kommende indlæg), det samme gør sig faktisk også gældende for lyden af vinden i trætoppene og fuglefløjt. Jeg oplever en afslappethed og ro i min krop som næsten gør at jeg kan falde i søvn der i skovbunden. De små, næsten diskrete bevægelser i træets top, altså hvis det ikke blæser for meget 😉 , og den klare grønne farve giver en afslappet og fredfyldt opmærksomhed som ikke sluger energi eller kræver noget af mig. Og jeg er ikke den eneste der oplever det, jeg har ligget der sammen med et par venner og et par klienter, og de siger næsten alle det samme, det er en skøn og undervurderet oplevelse, som virkelig giver ro i kroppen.

Når man kigger på teorier omkring natur og sundhed, så er der helt overordnet to som er velrespekterede blandt forskere, den ene teori er af en amerikansk psykolog Roger Ulrich, som mener at fordi mennesket er skabt i naturen, og evolutionært har opholdt sig der næsten altid så er det her vi er trygge. Når vi er trygge et sted, oplever vi at vores følelser bliver mere positive og vi kan slappe af.

Den anden teori er af ægteparret Kaplan, og går på at vi har to slags opmærksomhed. Den ene er den fokuserede opmærksomhed som vi bruger, når vi koncentrere os om en opgave, køre bil osv. Den anden er den spontane opmærksomhed som opstår, når vi fx sidder foran et bål og fanges af flammernes farver og bevægelser, eller når vi ligger i skovbunden og kigger op i trækronerne, og øjnene fanges af bladene/ nålenes mønstre, deres dejlige grønne farve og vindens bevægelse af træets top. Når vi er i den spontane opmærksomhed får hjernen en pause, og vi kan restituere, lidt på samme måde som det jeg skrev om vores nervesystem i mit første indlæg. Og vores hjerne har brug for en pause engang imellem, vores evne til at tænke kreativt og se et problem fra en anden vinkel afhænger i høj grad af at hjernen også får lov til at slappe af ind imellem.

Når vi er i naturen kan vi slappe af og bare tage alle sanseindtryk ind, hvorimod der i byer konstant er så mange sanseindtryk at forholde sig til, så vores hjerne hele tiden er på arbejde for at sortere i hvad vi skal forholde os til.

Vi har alle brug for en pause ind imellem, vi har alle brug for at lade hjernen hvile og genoplade, og jeg oplever at en af de hurtigste måder til at få ro i hovedet og til at få kroppen til at falde til ro, er at lægge sig i skovbunden og kigge op i trækronerne.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *